Bookmark and Share
FORSIDE
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
FORHANDLERE
FAIR NOK
FAIRTRADE BY
OM FAIRTRADE MÆRKET
STØT FAIRTRADE
PRESSE
FairTV
KONTAKT
  
  

Frisk frugt

Foto: Jasper Carlberg


Ni bananproducenter og to mangoproducenter blev i 2002 de første producenter af frisk frugt, der blev certificerede i Fairtrade-systemet. Siden er mange flere kommet til. Ved udgangen af 2005 var flere end 70 producentgrupper eller gårde certificeret i mindst ti forskellige lande.

De producerer:

  • Eksotisk frugt: bananer og ananas
  • Citrusfrugt: appelsiner, citroner, lim og mandariner
  • Subtropisk frugt: avocado og mango
  • Frugt fra løvtræer: æbler, druer, pærer og blommer

I Danmark er kun bananer del af det faste sortiment i en række detailkæder, men undertiden finder man også andre frugter som avocado, druer og mango.

Både for småbønder og arbejdere
Produktion af frisk frugt er karakteriseret af produkter af hurtig forgængelighed og et stærkt presset marked. Fairtrade-systemet arbejder både med småbønder og plantager på frisk frugt-området:
 
Med småbønder fordi det tager tid for dem at opnå en konkurrencedygtig kvalitet, og fordi småbønderne har begrænset mulighed for at sælge store voluminer.

Med plantager fordi de baner vejen for småbønderne og sideløbende kan dække markedets behov for både ensartethed og volumen.

Bedre betaling
Producenter af Fairtrade-mærket frugt og arbejdere i frugtplantager er sikret en bedre betaling for deres arbejde, og de kan bruge Fairtrade bonussen til at forbedre deres forretning og til sociale projekter. Mange har også brugt deres Fairtrade bonus til at omlægge til økologi.

"De to største udfordinger vores producenter står overfor er, at dyrkningen af økologiske avocadoer medfører højere produktionsomkostninger, samtidig med at frugten bliver mindre. Indtil nu er tabet ved produktion ikke kompenseret af højere markedspriser på grund af en lille efterspørgsel og fordyrende mellemhandlere. For os er Fairtrade-markedet en bro mellem den miljøbevidste producent, der dyrker frugt af højere kvalitet, og den bevidste forbruger, der ved at pengene går direkte til producenten. Med Fairtrade vinder alle," siger Gustavo Alonso Vallejo Esquivel, der er formand for PRAGOR, et Fairtrade- og økologicertificeret avocado kooperativ i Mexico.

__________

Links:

 
Køb frugt
Køb bananer, mango og vindruer med Fairtrade-mærket.
Læs mere her >>
Læs mere om frugt
Læs mere om andre former for frisk frugt
Læs mere her >>